Efter 2 års sygemelding fik Casper Tinas hjælp til at ændre sin livsstil. Nye kostvaner og 2 gange personlig træning om ugen har givet Casper et vægttab på 65,4 kg og glæden ved at være i sin krop tilbage

Tina tog alt vi havde snakket om med i overvejelserne, da hun lavede mit træningsprogram. Det var heller ikke så slemt som jeg troede at spise sundt. Og til træning var hun træls på den gode måde.

Jeg kan klart anbefale Tina til alle, der har brug for et skub i retning af en sundere livsstil
— Casper

Jeg har i en del år været meget overvægtig. Jeg tog rigtig mange kilo på, da jeg var sygemeldt i 2 år, som følger af en trafikulykke d. 11. juni 2015, der satte mit liv helt i stå, og gav mig en hverdag med daglige smerter pga. piskesmæld og en skade i lænden. Dette var årsagen til at jeg måtte stoppe i det erhverv jeg var i, og resulterede i nogle rigtig hårde år for mig. Jeg sad/lå stille hele dagen igennem, drak rigtig meget sodavand, spiste rigtig meget junkfood og trøstede mig selv med chips, slik og chokolade.

Jeg har i mange år tænkt på, hvordan jeg skulle få tabt de mange ekstra kilo jeg havde taget på, men hver gang føltes som en uoverskuelig opgave, og jeg valgte i stedet den nemme vej, og så igennem fingre med mit problem.

 

Efter en lang sygemelding fandt jeg vejen tilbage mod erhvervslivet og startede på en ny uddannelse. Jeg forsøgte flere gange at starte i fitnesscenter med nogle venner, men hver gang gik det i vasken efter forholdsvis kort tid, og ved siden af det tænkte jeg stadigvæk ikke over hvad jeg indtog i løbet af en dag.

Som min fagprøve nærmede sig, gik det også op for mig at min overvægt efterhånden var det eneste der holdt mig fra at gøre lige præcis hvad jeg vil med mit liv, trods de gener jeg stadig har efter trafikulykken. Jeg vidste at det ikke var en opgave, som jeg kunne magte for mig selv, så jeg begyndte at søge efter en personlig træner, som kunne hjælpe mig med den helt store livsstilsændring.

Her fandt jeg frem til Tina og jeg var specielt glad for det faktum at hun benytter sig af et lukket fitnesscenter, så der kun var træner og klient til stede, når jeg skulle ud og træne. Jeg var nemlig pinlig over mit udseende, og var ikke vild med tanken om at skulle ud og træne imellem mange mennesker.

 

Jeg kontaktede Tina og fik en samtale med hende, hvor vi gennemgik min hverdag, spisevaner, dårlige vaner og generelt hele min daværende livsstil. Efter samtalen var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige sted at starte mit vægttab.

Jeg mødte op til første aftalte tid med Tina d. 4/3-2020, og hoppede på vægten og blev målt forskellige steder på kroppen. 162,8kg og alt for mange centimeter omkring diverse kropsdele. Det gjorde rigtig ondt at se sig selv i øjnene, men motiverede mig også rigtig meget til at komme i gang.

Tina tog alt hvad vi havde snakket om med i overvejelserne, da hun udarbejdede et træningsprogram til mig. Jeg tog udfordringen op og ændrede fra den ene dag til den anden mine daglige vaner. Jeg havde fået nok af at være meget overvægtig, træt hele tiden og svede bare ved tanken om at gå op nogle trapper.

Jeg trænede to gange om ugen, hvilket passede perfekt ind i min travle hverdag. Jeg spiste på den måde, Tina havde sagt jeg skulle, og skrottede alle mine gamle dårlige vaner.

Træningen var hård og Tina var træls på en rigtig god måde. Hun formåede at finde de øvelser der både skånede min nakke og ryg, men også tog fat i alle de svage muskler jeg havde i kroppen, som jo i bund og grund var dem alle sammen. Til gengæld sørgede hun også for at jeg havde flere dag, hvor jeg f.eks. næsten ikke kunne grine, fordi jeg havde så ømme mavemuskler. Tina stak lidt til mig, på den gode måde selvfølgelig, når der var brug for det, for at jeg fik det bedste ud af min træning.

Jeg fandt også hurtigt ud af, at det faktisk slet ikke var så slemt som jeg troede at spise sundt. Jeg spiste aldrig grøntsager før, og jeg hadede det simpelthen, men Tina kom med masser gode ideer, og alternativer til nogle af de dårlige spisevaner og vaner jeg havde før.

 

Trods mine gener, som jeg stadig mærker hver dag, er jeg rent faktisk blevet glad for at være i min egen krop. Jeg har fået det meget bedre med mig selv, og alt i min hverdag er blevet nemmere.

Det er den bedste investering jeg nogensinde har lavet!

Jeg ved godt at jeg selv har udført det hårde arbejde for at nå hertil, men det ville aldrig have været lige så succesfuldt, hvis ikke Tina havde været der hele vejen igennem mit forløb, og gjort det stykke arbejde hun har gjort for mig.

Jeg er på ingen måde færdig med at træne eller spise sundt, og jeg kan klart anbefale Tina til alle der vil have en sundere livsstil, eller har brug for et skub i den rigtige retning indenfor kost og træning

Casper

Målinger: D. 4/3 2020 og 10/8 2021

Vægt 97,4

Tabt, 65,4 kg. i alt

Tabt 206 cm. I alt ved 6 målinger på kroppen.

Næste
Næste

50 kg vægttab og medicinfri